Bagud

Jeg tror, jeg er skrevet i datid, tænker jeg, mens du giver mig dit ansigt eller kigger på mig, sådan så jeg er nødt til at elske dig så meget som muligt.
Jeg går alene ud og bagefter tager jeg hjem, det er sådan, jeg gør, når der er en længsel, der hamrer mig i brystet. Jeg hader, at jeg ikke har kigget på dine hænder, hvis jeg havde kigget på dine hænder, havde du givet mig dem.

Lad os gribe ud efter hinanden, og miste hinanden. lad os smadres, forsvinde og forelske os. Lad os sove forkrampede og kolde, forviklede og fortabte i din seng. Lad os gå ud og finde en skygge at sidde i. Lad os blive, lad os gå, lad os give op, lad os dø, lad os gøre det hele og kalde det kærlighed i et øjeblik.

Solen slår smut henover søen, og skærer træerne midt over, den er lige stået op og ligger som et frimærke udover byen. Du slutter så småt, når du skriver, og trækker punktummerne lange som skridt. Det er snart vinter, og himlen smider alt, hvad den har overbord for at blive hængende lidt endnu. Du går rundt på gaderne og har planer om at blive hos mig. Jeg siger noget indimellem, og du er smuk.

Fortæl mig, hvor tæt du har været på mig, uden jeg vidste det, og lad os låne kys fra franske film, fra nittenhundredeogseksogtres. Lad os være unge og dumme senere.
Jeg elsker dig. Jeg elsker dig. Jeg elsker dig lige som en økse.

Posted in: Natord